| Ulla von Wowern Jeg har været med i kunstnergruppen siden etableringen af "De åbne værksteder" Møllen i 1991. Jeg arbejder alsidigt og eksperimenterende med mine malerier. I mit motivvalg indgår ofte mennesker i relation til fællesskab og glæde, hvor nærhed og varme understreges i farvevalget. Min udtryksform af naturoplevelse er med koloristisk glød, hvor specielt lyset er en vigtig bestanddel. Sideløbende med aktiviteterne i Møllen har jeg udstillet rundt i hele landet samt i udlandet. |